Mozarts klarinetkvintet er skrevet i 1789 og er et af Mozarts allermest vellykkede kammermusikværker.

1789 var et meget ulykkeligt år for Mozart, økonomisk som personligt, og han skrev kun 9 værker i løbet af året, hvilket er påfaldende lidt.

På trods af dette er kvintetten et meget lyst værk, og stemningen er højst lidt melankolsk ind imellem.

Værket er skrevet til Anton Stadler, Wiens førende klarinettist på den tid, som udover at at være ven med Mozart også havde fået specialkonstrueret en klarinet, en bassetklarinet, som kunne gå 4 til 5 halvtoner længere ned end en vanlig A-klarinet.

BASSETKLARINETTEN

Mozarts klarinetkvintet (og klarinetkoncert) er skrevet til klarinettisten Anton Stadler, Mozarts nære ven, frimurerbroder og drikkebroder.

Han havde fået fremstillet en særlig klarinet, som var udbygget med 4-5 toner, og Mozart skrev disse værker med dette in mente.

Stadler fik 10 års eneret til at opføre værkerne, hvorfor han turnerede rundt i Europa med disse.

I 1801 spiller han i Skt. Petersborg, og vil vende hjem til Østrig, men er så uheldig at løbe ind i Napoleons hær, som er ved at forsøge at invadere Rusland.

I denne tumult mister han sit instrument, samt originalmanuskripterne til musikken, som derved er gået tabt for eftertiden.

Værkerne blev omarbejdet så man kunne spille dem på almindelig klarinet, men hvordan de oprindeligt er skrevet ved man ikke præcist.

Bassetklarinetten gik i glemmebogen indtil 1970, hvor man forsøgte at fremstille dem igen. 

De er stadig ret sjældne, i Danmark findes der så vidt vi ved kun 4, hvoraf de tre har 4 ekstra toner og en har 5 ekstra toner. Sidstnævnte bliver brugt i Amadeuskvintetten.